Kvalitet

Hos Speed Color er vores kvalitet i højsædet

Vi sikrer kvalitet i hele vores værdikæde

Hos Speed Color kan du forvente at vores kvalitet er i højsædet. Vores kvalitet når hele vejen rundt, ved at vi nøje undersøger behovet for behandling af de valgte emner. Vi er specialister i industrilakering med vådlakering, sandblæsning og metallisering.

”Vi kan male på næsten alt, så længe det ikke er flydende”
Jens Normann
Værkfører, Speed Color A/S

Kvalitet fælge finindustri Speed Color 1024
Kvalitet diskmill finindustrilakering Speed Color 1014

Mere end 40 års erfaring

Speed Color har været i branchen i mere end 40 år. Det betyder at vi har en stor viden og kan yde kompetent rådgivning. Vi maler i alle korrosionskategorier samt Norsok, alle glanstrin, og i regnbuens farver med specialeffekter. Derudover har vi kompetencerne til at male efter ISO-normer, og vi er certificeret i at male med brandmaling og levnedsmiddelmaling.

 

Efterspørgsel fra udlandet

Vi gør en dyd ud at levere den bedste service. Derfor går vores færdigbehandlede- og malede emner igennem flere steps, for at sikre kvalitetskontrol. Derfor har vi oplevet efterspørgsel på vores behandlinger fra rundt om i Europa, fordi vi har en stærk kvalitet og fleksibilitet i forbindelse med vores ydelser.

 

Loyale kunder

Vi har flere kunder som vi har malet for i over 30 år. Samtidig har vi malet for flere fabrikker i Frankrig, efterhånden i flere år. Derudover har vi ofte specialopgaver, hvor vi bliver udfordret på vores kompetencer. Vi har bl.a. malet flere motorcykler for Giacomo Agostini, til hans motorcykelmuseum i Nord Italien. Agostini er en italiensk motorcykelracerkører som har 15 verdensmesterskabstitler.

Derudover har vi også malet mange styrthjelme og andre projekter, for den ni-gange Le Mans vinder, Tom Kristensen.

Kundeløsninger racermotorcykel Agostini2 finindustri Speed Color 1024
Fin industrilakering Tom Ks hjelm Speed Color 1024

Hvad er korrosion?

Når man snakker industrilakering, er det også vigtigt at forstå hvad korrosion er. Korrosionskategorierne bestemmer hvilken maleopbygning der skal anvendes, hvor lang tid det skal kunne holde, inden man skal lave vedligeholdelse på det.

For at en konstruktion kan få en passende levetid, skal den beskyttes mod korrosion. Det betyder, at stålkonstruktioner, som udsættes for korrosivt miljø, skal udformes, overfladebehandles og vedligeholdes på en sådan måde, at delen fremstår uden korrosion indenfor den ønskede brugstid.

 

Fælles betegnelse for den kemiske proces

Korrosion er en fælles betegnelse for den kemiske proces, der sker mellem ilt (O) og jern (Fe), når der er fugt tilstede. Alle steder hvor man anvender jern og jernholdige materialer, opstår der korrosion – hvis ilt kan komme i kontakt med jern.

Den kemiske proces får metallet til at ofre sig, og til sidst er metallet helt væk – dog kan rustlaget på tykke jernplader/profiler afskærme og beskytte mod ilt og fugt.

 

Gelænder til en boreplatform

Eksempelvis hvis man skal male et gelænder til en boreplatform, som har hårde vejrforhold, skal det have en højere korrosionsklasse. Ved hjælp af disse korrosionsklasser, kan man bestemme hvor længe man vil gå før planlagt vedligeholdelse som 5, 10 eller 15 år. Til boreplatforme og skibe kommer der en speciel overbygning af korrosionkategorier ind, som hedder Norsok, der netop kan klare de hårde vejrforhold.

 

Vær opmærksom på

Alle steder, hvor ilt og fugt har adgang, sker der korrosion. Overfladebehandlingen kan kun sikre mod korrosionsdannelse, hvis det konstruktionsmæssigt er muligt, at behandle overfladen.

Vil du vide, hvad vi kan gøre for dig?

Kontakt os i dag for yderligere information

Få kompetent rådgivning

Speed Color A/S

Vi har mere end 40 års erfaring og er specialister i industrilakering, fin industrilakering, metallisering og sandblæsning til både privat og erhverv.

Speed Color Industrilakering 03 1920

Adresse

Speed Color A/S
Hjaltesvej 6
8960 Randers SØ - Kristrup

Telefon

+45 86 41 11 44

Åbningstider

Mandag – torsdag: 7.00 – 15.00
Fredag: 7.00 - 13.00

CVR-nr

27985920